Forfatter & Tandlæge

HENNY MIKKELSEN


Ny bog om Kirkegaard:

Den 5.5.2024 udkom:

HVEM SØREN VIL IKKE GERNE FORSTÅ KIERKEGAARD

Kierkegaard er ikke kun for nørder.


Bogen udkom på Wadskjær Forlag.

Med denne bog kan man få et forenklet indblik i Kierkegaards komplicerede filosofi, for den er skrevet i et ”helt nede på jorden” sprog.  Kierkegaard skrev både om filosofi, teologi, pædagogik, etik, psykologi og metafysik, og hans indsigt i den menneskelige psyke, og hvad der giver livet mening, er uovertruffen. Han havde således en forklaring på mange af de psykiske fænomener, der er fremherskende i dag såsom fortvivlelse, angst, depression, afhængighed o.s.v.
Alle kan derfor lære noget af Kierkegaard.
Er man ung og usikker og måske psykisk sårbar, kan man få meget ud af at forstå Kierkegaards filosofi. Der er også inspiration at hente for ledere og politikere. Kierkegaard havde nemlig også sin egen opfattelse af politiske emner, fællesskaber, store institutioner, pligt og ansvar.
Er man forælder eller arbejder indenfor den pædagogiske verden, så havde Kierkegaard også sit eget syn på børneopdragelse.
I bogen er der et kort portræt af den danske filosof. Derefter kaster bogen et lys over dele af Kierkegaards filosofi set i forhold til nutidens problematikker.  Man stifter også bekendtskab med eksempler på de Kierkegaardske ”arketyper” i form af fortællinger om nutidige ”Spidsborgere”, ”Æstetikere”, ”Etikere” og ”Religiøse”.
 

Læseranmeldelse ved Autoriseret psykolog Carl Åge Okkels:
Forfatteren Henny Mikkelsen har skrevet en fin lille bog med titlen:
”Hvem søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard? Kierkegaard er ikke kun for nørder.”
Bogen er bygget op som en enkel men pædagogisk velkomponeret indføring i de svære begreber i Kierkegaards tænkning og filosofi. Forfatterens fortid som børnebogsforfatter fornægter sig ikke, når hun på kreativ vis belyser Kierkegaards arketyper med små hverdagsbeskrivelser af fiktive personer f.eks. spidsbørge (læs spidsborger) der lader sig flyde med strømmen eller den lille pige Ester Tikeren (læs æstetikeren) der var meget efterrettelig og god til at synge. På den måde forbinder forfatteren Kierkegaards Filosofi med den genkendelige hverdag i nutidens Danmark. Jeg kan anbefale bogen som introduktion, hvis man har lyst til at dukke nærmere ned i Kierkegaards forfatterskab. Bogen er let læst men kommer fint omkring de centrale begreber i Søren Kierkegaards filosofi.”
Læseranmeldelse ved Psykolog Gert Sørensen
"Jeg hører til dem, der har svært ved at læse endsige forstå Kirkegaard på egen hånd. Det er mit indtryk, at det kan Henny Mikkelsen. Henny Mikkelsen ikke kun forstår Kierkegaard, hun er også i stand til at formidle, hvad han mener. Det har derfor været guld værd for en som mig at læse Henny Mikkelsens bog. Det har været som at få et lyst tændt, hvor der ellers kun har været mørke!"



Anmeldelser:

Kristeligt Dagblad gav 4 flotte stjerner til Hennys bog om Søren Kierkegaard d. 24. maj 2024. De skrev: “Henny Mikkelsen har skrevet en elementær og pålidelig vejviser for den, der vil lære Søren Kierkegaard at kende, både hvad angår hans biografi, hans plads i filosofihistorien, hovedlinjerne i hans forfatterskab, og hvordan forholdet mellem tænkning og tro, teologi og filosofi udvikler sig for ham. Bogen er kort og koncis og vil for den helt forudsætningsløse læser være som en åndelig magiterning i forhold til den store danskers værk.” Læs hele anmeldelsen her.
Randers Amtsavis bragte d. 18. april 2024 et interview med Henny i forbindelse med udgivelsen. “Denne bog adskiller sig fra de fleste andre bøger, der er skrevet om hans filosofi, fordi den henvender sig til helt almindelige mennesker og er derfor skrevet i et ‘helt nede på jorden’-sprog.

TV Kronjylland havde Henny Mikkelsen i studiet 4. juni 2024. “Den lokale Randers-forfatter Henny Mikkelsen er gæst hos Stig Ulrichsen i denne spændende episode! Sammen dykker de ned i en række fascinerende emner, herunder: en Søren Kierkegaard-klub i Kronjylland  om forståelsen af filosoffen Søren Kierkegaard, som hun har skrevet en ny bog om: “Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard?”” Se hele afsnittet her.

Lige her nu Hjørring omtaler værket 8. maj 2024. “Bogen, der har forord af Sørine Gotfredsen, er en meget anderledes bog om Kierkegaards filosofi, idet den er skrevet til helt almindelige mennesker i et letforståeligt sprog.” Læs hele artiklen på side 20 her.

Viborg Stifts Folkeblad skrev en kort artikel 15. maj 2024. “Henny Mikkelsen vil gøre den komplicerede danske filosof tilgængelig for flere mennesker.”

Bogvægten skriver d. 27. maj 2024Bogen giver et udmærket indblik i Kierkegaards komplekse univers. Henny Mikkelsens gør sig umage for at dække en utrolig bred vifte af emner. Hun har også mod til at skildre Kierkegaard dér, hvor han ikke var populær i sin samtid. Læserne vil blive dus med Kierkegaard overordnede holdninger til en række store emner såsom kærlighedsbegrebet, tro, angst og ansvar. Forfatteren tilstræber at gøre det ellers store og vanskelige stof aktuelt og overskueligt. Kierkegaard er evig relevant og inspirerende. Dén pointe videregiver Henny Mikkelsen entusiastisk i sin lille Kierkegaard-guide. Den giver stof til eftertanke og appetit på mere.